HPV: Når journalistik koster liv

Af Mikkel Andersson 0

TV 2’s dokumentar fra 2015 om HPV-vaccinen er sandsynligvis det journalistiske produkt, der i højest grad har ført til, at vi i dag står med en situation, hvor en række kvinder over de kommende år med altovervejende sandsynlighed vil dø langt tidligere, end de behøvede.

De vil dø af livmoderhalskræft, som kunne være forhindret med en velgennemprøvet og -undersøgt vaccine. Den vaccine vil de ikke have fået, hvilket skyldes mediedækningen af vaccinen generelt og altså særligt dokumentaren “De Vaccinerede Piger – Syge og Svigtede” fra 2015.

Dokumentaren skildrer en række piger, der lider af symptomer, som de selv mener at kunne henføre til vaccinen. Det kan ingen andre dog.

De læger, der er skeptiske over for vaccinen og medvirker i udsendelsen, udgør et forsvindende lille mindretal over for den generelle medicinske konsensus om, at vaccinens positive effekter overskygger de eventuelle bivirkninger. Selv de skeptiske læger undgår behændigt at konkludere, at der er en direkte årsagssammenhæng mellem pigernes sygdom og vaccinen. Man lader det fra journalisternes side være op til seeren at drage en konklusion, der så belejligt nok er indikeret allerede i programtitlen.

Det har langt de fleste så gjort. I Danmark er HPV-vaccinationsraten styrtdykket fra omkring 80 til under 20 procent af en årgang. Det er i grel modsætning til vores nabolande, hvor den konsistent ligger på 70-80 procent eller højere.

Der var intet videnskabeligt belæg for at sammenkæde førnævnte symptomer med vaccinen, da dokumentaren blev lavet. Siden har det europæiske lægemiddelagentur, EMA, lavet en omfattende undersøgelse, der heller ikke har påvist nogen sammenhæng.

Danmark er endvidere stort set det eneste land i verden, hvor man forestiller sig, at der er en sammenhæng mellem de symptomer, som pigerne oplever, og som nogle også tidligere er blevet ramt af, og så vaccinen.

Naturligvis er forældrene og pigerne selv i sidste ende de ansvarlige for, om pigerne bliver vaccineret. Men når det kommer til noget så komplekst som videnskabsstof om et så følsomt emne som medicin til børn, er der ingen tvivl om, at mediernes dækning kan ramme langt hårdere end nok så mange fagfællebedømte, dobbeltblindede studier udgivet i verdens førende medicinske publikationer.

De færreste forældre eller teenagere har forudsætninger for at forstå eller mulighed for at gennemgå kompleks faglitteratur om emnet eller sætte sig ind i graden af videnskabelig konsensus om specifikke vacciner samt, hvad den beror på.

Derudover er effekten af cases ofte langt stærkere end nok så mange studier. Det giver en ekstremt stærk effekt for særligt forældre at se en pige, der lider og hævder, at dette skyldes vaccinen; en påstand, som tilrettelæggerne tydeligvis er enige i.

Naturligvis havde tilrettelæggerne og journalisterne bag TV 2s dokumentar ingen intentioner om, at flere end nødvendigt skulle få livmoderhalskræft. Tværtimod har de utvivlsomt været interesserede i at dokumentere noget vigtigt ud fra de mest noble idealer. Men det blev gjort mangelfuldt, effektjagende og proportionsforladt. Derfor ser konsekvenserne af deres arbejde også ud til at blive, at vi vil se flere kræfttilfælde end nødvendigt – og dermed flere dødsfald.

Dokumentaren blev i 2015 nomineret til en Cavlingpris. Set i bakspejlet trænger både Mediedanmark og TV 2 til både selvransagelse og en debat om, hvordan man ansvarligt dækker dette stofområde. For hvis ikke det er en skandale, at mediedækningen har ført til, at noget så revolutionerende som en vaccine, der kan forhindre kræft, er langt mindre udbredt i Danmark end i alle vores nabolande, ved jeg ikke, hvad der lever op til den betegnelse.

Den selvransagelse skal helst komme, inden den næste vaccine, der kan forhindre kræft, kommer på banen.

Mikkel
Andersson er journalist og debattør og kan følges på Facebook og Twitter.

Kommentarer er lukket.