Ja, det var plagiat

Af Mikkel Andersson 19

Over de seneste dage er journalist, USA-korrespondent og tidligere chefredaktør på Berlingske Annegrethe Rasmussen kommet i voldsomt stormvejr på grund af beskyldninger om at have plagieret en leder fra The Economist i en klumme på politik-sitet Altinget. I løbet af et døgns tid blev hun derfor fyret fra både Altinget, Information og som blogger på fagbladet Journalisten.

Jeg har intet mod Annegrethe Rasmussen. Jeg har aldrig mødt hende, men jeg har korresponderet med hende af og til og har intet andet end positive ting at sige om hende i den henseende. Og jeg forstår til fulde, at det er både barsk og voldsomt at blive afskediget fra flere medier på så kort tid.

Jeg vil i det følgende ikke tage stilling til, om det er fornuftigt at afskedige Annegrethe Rasmussen. Men jeg vil godt tage stilling til det grundlag, som den beslutning er taget på. Og det er ligheden mellem lederen i The Economist og Annegrethe Rasmussens klumme på Altinget.

Hvis man kigger på de to, så er der ingen tvivl om, at klummens argumenter og konklusion i vid udstrækning er løftet herfra.

Den første tredjedel er ikke, og den indeholder betragtninger om, at det går tilbage med friheden i en række lande men fremad ift. økonomi og miljø. Det afsnit har intet med The Economists artikel at gøre.

Men resten er i alt væsentligt en oversat parafrase. Man kunne også, mindre venligt, kalde det en i et begrænset omfang omskrevet og modificeret kopi. Det mener jeg nøgternt set er hævet over enhver meningsfuld tvivl. Vil man se en side-by-side sammenligning af en række uddrag, så vil jeg anbefale dette indlæg af Rolf Kock Sørensen, som først bragte artiklen til Altingets kendskab. Det uddrag, som indeholder omfattende parafraser fra The Economist, udgør ca. 4000 ud af tekstens 6000 tegn – omtrent to tredjedele. Argumenternes rækkefølge er i det store og hele også ens, en lang række eksempler er også. Omtrent samme konklusion kommer professor ved SDU, Peter Bro, frem til i Journalisten.

Og det er væsentligt. For en analyse/klumme skal være selvstændig. Det at formidle et individs perspektiv og syntese af fakta, argumenter osv., er selve dens rationale.

Annegrethe Rasmussen forsvarer sig med, at hun glemte at kildehenvise. Men det argument giver ingen mening. Man kan ikke “skrælle” en analyse, som man kan med en nyhedsartikel. I så fald skulle hun have angivet, at mere end halvdelen af en artikel, som angiveligt er “en opskrift fra Annegrethe Rasmussen”, på hvordan 2016 vil gå i politisk henseende, ikke er noget, hun selv er kommet frem til, men er løftet fra The Economist. Havde hun gjort det, ville det naturligvis ikke meningsfuldt kunne kaldes en selvstændig klumme/analyse.

Der er selvsagt ingen tvivl om, at man som debattør har al mulig ret til at lade sig inspirere af og også bruge andre menneskers argumenter. Men at anvende så store dele af en anden tekst inklusive dens argumenter og konklusioner, tilføjet lidt, der ikke i væsentlig grad er relevant ift. konklusionen, det er ikke inspiration.

Annegrethe hævder også, at hun har gjort opmærksom på sammenfaldet mellem hendes tekst og lederen tidligere. Det er delvist korrekt, men gør faktisk kun situationen værre. Da hun linker til artiklen på sin egen Facebook-væg, skriver hun udelukkende, at analysen er “helt den samme som min”. Hun skriver intet om, at hendes tekst er voldsomt inspireret heraf. Som læser sidder man altså med indtrykket af, at “great minds think alike”, ikke at det var Annegrethe, som var voldsomt inspireret af The Economist.

Det bliver værre. I en kommentar på Søren Pinds væg skriver hun, inden hun bliver tvunget til at erkende og beklage, at hun har taget stof herfra:

“For en gangs skyld var jeg ude med (samme budskab) før the The Economist”

Det gør hun flere gange. I en anden Facebook-kommentar om hendes klumme indhold, som hun opslog d. 14/12 kl. 02.03, linker hun til Economist-lederen og skriver:

“Jeg har lige delt denne – en leder, der udkom dagen efter min klumme, men har den helt samme analyse af situationen.”

Det med datoerne er indlysende forkert. Godt nok er lederen The Economnist dateret den 12/12, men den var tilgængelig på The Economist website fra den 10/12. Dagen før Annegrethes klumme blev publiceret på Altinget. Her giver hun – og det må antages at være med fuldt overlæg – altså det indtryk, at hun skrev sin tekst først, og ikke kunne have læst The Economists tekst. Det understreger indtrykket af, at hun indtil afsløringen kom, gjorde sit bedste for at fremstille ligheden mellem de to tekster som aldeles tilfældig. Det er muligt, at der findes indlæg, fra før afsløringen kom Altinget og Annegrethe for øre, hvor hun gør det klart, at hendes klumme er voldsomt inspireret af lederen i The Economist. Jeg har ikke kunnet finde sådanne.

Men at hun altså meget grundigt har læst en artikel, derefter direkte parafraseret/kopieret store uddrag fra en tekst til sin egen klumme, herefter på sin egen væg undladt at gøre opmærksom på det forhold, men givet indtryk af at sammenfaldet var tilfældigt, da hun linkede til den, og sågar i en diskussion erklæret at hendes tekst udkom før The Economists leder.

I lyset af ovenstående mener jeg ikke, det giver megen mening, at antage Annegrethe Rasmussen begik en sjuskefejl og ikke overlagt plagiat.

Men selvom man lader al tvivl komme klummen til gode og antager, der er tale om en fejl, så er problemet stadig væsentligt. For hun har altså – og det er ubestridt – kopieret linjer fra en leder fra Politiken til en leder i Berlingske, hvilket hun blev fyret for i 2001. Angiveligt også ved en fejl. Det er to ret væsentlige fejl i forhold til angiveligt selvstændige analyser, fejl som i påfaldende grad ligner hinanden. Det er er mønster og et grimt et, uanset om man kalder det fusk eller sjusk.

Annegrethe kan med god ret mene, at Altinget, Information og andre burde have tænkt sig bedre om før hun blev afskediget. Det gik meget stærkt. Men det ændrer ikke på hverken substansen, eller at konklusionen, ift. hvor graverende dette er, ville være den samme.

En del hævder, at mange journalister bedriver noget tilsvarende. Måske er det rigtigt, jeg tvivler dog. De cases foreligger imidlertid ikke – det gør denne. Derfor er det den, man derfor kan forholde sig til.
Og i fald det forholder sig sådan at mange bedriver noget tilsvarende, må jeg bede dem, som hævder dette, om at præsentere deres belæg for, at andre i lige så høj grad har skrevet af. Sker det, fortjener vedkommende selvsagt præcis samme kritik, som er blevet nævnte klumme til dels.

For indeværende er debatten om klummen endt med at være diffus og mere om personlige affiniteter end journlistiske principper samt freelanceres generelle vilkår. Men det er en fejl. Det handler om noget væsentligt og principielt, som bør og skal vendes uanset personlige sym- og antipatiet: hvorvidt man kan regne med, at nogen som skriver journalistiske analyser, gør det selvstændigt eller copypaster og/eller kildeangiver.

Det som ærgrer mig er, at Annegrethe er et ubestrideligt og stort journalistisk talent. Hun skriver generelt både velinformeret, sjovt og godt. Annegrethe er bedre end de fleste, når hun er bedst, og det er hun tit. Jeg ved ikke, hvorfor hun er endt i denne ærgerligt situation. Men at det desværre er selvforskyldt, er der – ligeledes desværre – ingen tvivl om for mig at se.

 

Korrektion: Oprindeligt stod der i indledningen, at AG blev fyret fra tre medier “i løbet af en dag”. Imidlertid stoppede Altinget samarbejdet med Annegrethe tirsdag, mens det skete på Journalisten og Information onsdag. Det er derfor rettet til “i løbet af et døgns tid” i ovenstående.

19 kommentarer RSS

  1. Af Ulf Timmermann

    -

    ” … stort journalistisk talent”. Hvor gammel er hun?

  2. Af Benny B

    -

    Det kan ikke undre, at journalister på linje med politikere og brugtvognsforhandlere har den laveste troværdighed i befolkningen.
    Når så en stor undersøgelse siger, at 80 pct. af danske journalister stemmer rødt, ja så hjælper det heller ikke.
    Det er vist tid til selvransagelse hos de gode.

  3. Af Esben Maaløe

    -

    Nåmensåtjekredaktørerne – de stemmer fa’me ikke rødt.

  4. Af preben jensen

    -

    Når mik kel and er son med den ene hånd gør noget for demokratiet, og med den anden hånd bekæmper ytringsfriheden, er han ikke med til at styrke journalisters troværdighed.

  5. Af Ulf Timmermann

    -

    Jensen, i Danmark er vi oppe på 37.963 registrerede heltids-debattører/-meningsdannere. Kom så ikke her med dit, at ytringsfriheden ikke trives.

  6. Af Jean Jørgensen

    -

    Tak for en god analyse. Jeg forstår bare ikke, at du skriver: ” En del hævder, at mange journalister bedriver noget tilsvarende. Måske er det rigtigt, jeg tvivler dog.” Hvorfor tvivler du på det? Det gjorde Berlingske’s tidligere chefredaktør også, da hun forsvarede medierne ved at hævde, at Henrik Quortrups arbejdsmetoder var et enkeltstående tilfælde. Det er det jo ikke, og han cirkulerer fortsat livligt rundt i diverse journalist og kommentator jobs. Hvad med sportsjournalisten Michael Qureshi? Hvad med DR’s Jacob Kwon og hans iver efter at give os meningsløse ”nyheder” i form af håbløse exit-pools? Eller tidligere DR nyhedsvært Jeppe Nybroe, der kørte kampvogn? Og så har vi slet ikke været i udlandet. Nej, det er vist branchen, der trænger til et eftersyn, og ikke bare enkeltindividers fejltrin. Og det er måske lysten til at standse den generelle brancheanalyse, der driver seriøse medier til at reagere så hurtigt, som de gjorde med Annegrethe Rasmussen?

  7. Af christian pedersen

    -

    Ul f ti mmer mann, har du nogensomhelst virkelig indsigt i hvordan vores demokrati og ytringsfrihed fungerer eller ikke fungerer, så lad os høre nærmere. Umiddelbart lyder du som en der ikke aner det mindste om hvad der foregår, udover at du har et “tal” der i sig selv ikke oplyser ret meget.

  8. Af R. Vangkilde

    -

    Når journalister også vil være politiker! – eller omvendt når man gerne vil pynte sig
    Med andres viden og rigdom af fællesskabet. ELLER er vi alle plagiater og kopister,
    Når vi føler at demokratiet kan beskytte fra alverdens ulykker.

  9. Af J H an sen

    -

    Af Ulf Timmermann – 19. december 2015 12:20
    ” … stort journalistisk talent”. Hvor gammel er hun?”

    Det store journalistiske talent er vist næsten tres år gammel.

  10. Af Ulf Timmermann

    -

    Pedersen, hvis du i blogoplægget øverst kan påpege nogle eksempler på “virkelig indsigt”, vil det være en god begyndelse.

  11. Af Ulf Timmermann

    -

    Hansen, en venlig mand så, ham blogoplæggeren.

  12. Af J. H ans en

    -

    tidligere chefredaktør på Berlingske Annegrethe Rasmussen.
    Skriver Mikkel Anderson.

    Det forklarer jo en hel del.
    Berlingske og Jyllands Posten er jo ikke ligefrem det bedste sted at lære presseetik.

  13. Af Henrik Knage

    -

    Hellere en tro kopi, end en halvberuset festoriginal – det er vist for viderekommende det her.

  14. Af Benny B

    -

    DR. Debatten i går om ligestilling.
    Et studie i selvretfærdighed.
    Sjældent har jeg set en så dårlig debatkultur før. Afbrydelse på afbrydelse på afbrydelse.
    Det er som om, at når man VED, at man har den moralske ret, ja så må man afbryde de andre igen og igen. Når men VED, at man har den moralske ret gælder fælles regler ikke længere.
    Deja vu.
    Det var selvfølgelig de svenske feminister, der gav den gas med en skræmmende selvophøjethed. Det er den selvsamme selvophøjethed, vi ser når kritikere af indvandring bliver framet, som racister og fascister og derefter smidt i fængsel for banale tegninger.

    Churchill spåede, at fremtidens fascister, ville dukke frem under betegnelsen “anti-fascister” Og man kan roligt sige, at denne forudsigelse er ved at materialisere sig.

  15. Af Henrik Knage

    -

    Det meste af medieverdenen er lige så ormædt og råddent, som politik og våbenhandel. Alle tre erhverv er præget af flere uskrevne, end skrevne regler – og ve den der stiller alt for skarpt på en ”kendis” som det er besluttet at frede i klasse A f.eks. DSB.

    Så bliver man hældt ud af bagdøren – og er derefter ”ugleset” i ”det fine selskab” hvor det er de samme der spiser de samme pindemadder sammen med de samme, mødes på de samme caféer, mødes på i de samme golfklubber (den moderne tids ”Loger”)hvor der aftales nøjagtigt de samme ting, som der alle tider er aftalt slige steder.

    Dette fænomen går så i dette tilfælde ud over Annegrethe Rasmussen, der nævner noget om, at der er nogle der er uden på at knalde hende, hvad jeg tror mere på, end at der skulle være tale om plagiat – som ikke er aftalt forinden, og at hun derfor er blevet lokket direkte i en fælde med fuldt overlæg.

    Der er flere der mener at journalistik, politik og våbenhandel ikke er for sarte sjæle, da alle dele er blumråddent. Og det vælger jeg at tro på – da alt andet virker usandsynligt.

  16. Af Niels Svendsen

    -

    Hvis der i dette tilfælde ikke er tale om afskrift og plagiat vil man aldrig kunne påstå at noget sådant forekommer. Så kan man altid dække sig ind under forglemmelse og sjusk (lidt ala Thorning i sin tid). Hvorfor bruger vores kirkeminister ikke samme forklaring?

  17. Af Henrik Knage

    -

    Plagiat kan diskuteres på linje med begrebet ”genfortælling”. Børn især kan godt li´ at få den samme godnathistorie genfortalt flere gange, men det gør mig da ikke til en plagiat – rytter, fordi jeg ikke indledningsvis har forklaret mine børn, at historien sådan set blev fortalt i aftes, men nu med et andet udtryk.

    Man kan jo sige at alfabetet er det samme, og at selve ordene er universelle og til brug for enhver der gider skrive et ord.

    På mig virker det her helt idiotisk, da jeg er uddannet tømrer og glarmester – og det minder mig om en slags middelalderlig heksejagt, med udgangspunkt i noget der kaldes flueknepperi, og som intet har med sagen at gøre. Noget a la Den Grimme Ælling fra H.C. Andersens eventyr, hvor andedammen er opdelt i bestemte ”hakkeordener” – som de fleste åbenbar er fanget i – i mangel af bedre og mere selvstændig tænkning. Derved opstår ”Heksejagt”.

  18. Af Jan Petersen

    -

    I gamle dage stod kirken for statens propaganda formidling. Idag står en håndfuld af statens fjerde magt (massemedier) for samme propaganda formidling. En doven journalist (propagandist) falder selvsagt i af og til ved søvnløst at rapportere enslydende propaganda 24/7!

  19. Af POV.provinsiel: ny farlig konkurrent til Uetisk Råd | Uetisk Råd

    -

    […] Annegrethe Rasmussen, kendt for masseplagiat begået på Information, Altinget, P, Berlingske, Elle mv. […]

Kommentarer er lukket.