Hvad er der galt med Prins Henrik?

Af Mikkel Andersson 0

Prins Henrik er tidligere karrierediplomat og har årtiers erfaring i at omgås pressen. Men når man ser det klip, som Se&Hør i dag har lagt online, hvor han erklærer, at hans hustru holder ham for nar ved ikke at udnævne ham til konge, er det meget svært ikke at få det indtryk, at han ikke længere er den samme, som han har været.

Jeg er naturligvis fuldt ud klar over, at prinsens utilfredshed med hans manglende kongetitel har været alment kendt igennem flere årtier.

Men det er unægtelig nyt, at han beskylder sin hustru for at holde ham for nar, og at han så markant og demonstrativt frasiger sig indlysende og selvfølgelige dele af prinsepakken. Prins Henrik har antageligvis i lang tid vidst, at det mausolæum, der skal opføres i Roskilde Domkirke, også var tiltænkt ham og har erklæret sig indforstået med at hvile der.

Det er voldsomt ikke at ville begraves med sin ægtefælle samt offentligt beskylde hende for at holde én for nar, fordi hun ikke vil give én en kongetitel.

Spørgsmålet er relevant, fordi Kongehuset, som de seneste dages debat til overmål har bevist, unægtelig er en offentlig institution, uanset om man er kongeblå monarkist eller præsidentelskende republikaner.

Derfor er det af offentlig interesse, hvad der har fået prinsgemalen til så radikalt at ændre adfærd på det seneste.

Uanset hvor penibelt det måtte være, er det et relevant spørgsmål, hvorvidt Prins Henrik er blevet ramt af nogle af de alderssygdomme, der rammer mange danskere, og som i mange tilfælde påvirker både adfærd og dømmekraft.

Eksempelvis rammer demens næsten halvdelen af alle over 85 år. Det er mere end en folkesygdom blandt ældre. Demens er hverken skamfuld eller selvforskyldt, og det er i alle tilfælde en tragedie for den ramte og vedkommendes kære, royal eller ej.

Der er forskel på, om man har at gøre med en mand, der “blot” i stadig stigende grad er blevet træt af den rolle, han er blevet tildelt, eller om der er tale om en mand, der faktisk er syg og lider af påvirket dømmekraft og/eller impulskontrol.

Hvis der er tale om førstnævnte, er det naturligvis helt på sin plads at formidle prins Henriks udsagn. Men hvis der er tale om sidstnævnte, er det i allerhøjeste grad uværdigt for alle parter, at hverken kongehus eller regering har gjort det klart, at vi har at gøre med en sygdomssvækket mand, bedt pressen respektere det og givet offentligheden mulighed for at vurdere hans adfærd i det lys.

Det sidste ville sandsynligvis afstedkomme en noget mildere dom over prinsens adfærd og udsagn. Måske ville det endda føre til nogle presseetiske overvejelser om, hvad man kan tillade sig at bringe.

___

Mikkel Andersson er journalist og debattør og kan følges på Facebook og Twitter.

Tilføjelse: Berlingske har bedt mig understrege, at jeg ingen dokumentation har for at vurdere prins Henriks helbredstilstand, og at ovenstående er udtryk for mine egne overvejelser. Det er hermed gjort.

Rettelse: Oprindeligt fremgik det af ovenstående, at Folketinget, og ikke dronningen,  skulle give prinsen en evt. konge- /kongegemal-titel. Dette er rettet, da jeg er blevet gjort opmærksom på denne artikel, hvor en kongehus-ekspert gør det klart, at Margrethe -ihvertfald teoretisk – kunne udnævne ham hertil.

Kommentarer er lukket.