Hvorfor hader undervisningsministeren ungdommen?

Af Mikkel Andersson 0

Endnu en gang har den borgerlige regering slået til i al sin reaktionære vælde. Nok en gang er det gået ud over de sagesløse studerende, der som bekendt er Danmarks fremtid, og som videnshungrende labber de uddannelser, der er landets eneste råstof – ud over olie fra Nordsøen og måske lidt moler fra Limfjorden, i sig.

Det er langtfra første gang, at de studerende må stå for skud. Traumerne har knap lagt sig, efter at højrefløjens minimalstatstilhængere reducerede SUen fra at være verdens højeste til stadig at være verdens højeste SU, men nu med chokerende lille forspring til nummer 2 – og endda satte loft på, hvor mange gratis uddannelser man må skifte rundt mellem uden at blive påtvunget noget så udansk som egenbetaling.

Efter denne rettighedsmassakre har den hyperliberale marodør, Merete Riisager, nu fundet en ny måde at hetze Danmarks ungdom på.

Selvom undervisningsministeren muligvis har skjult sit lektor Blomme-agtige ungdomshad under en tynd fernis af modstand mod, at børn skal være næsten lige så længe i folkeskole, som de var i de barndoms- og fritidsforladte 1960ere, har hun nu tonet rent flag og rettet sigtekornet mod det allermest moderne og innovative i hele verden: internettet.

Står det til ministeren, skal landets unge nemlig totalt afskæres retten til at være online under eksamen.

Det kritiske spørgsmål er naturligvis, hvordan fremtidens studerende på nogen som helst meningsfuld måde skal kunne redegøre for deres multidisciplinære, innovative og omstillingsparate kompetencer i skriftlig fremstilling, når de begrænses til udelukkende at trække på, hvad de selv ved, og ikke på deres kreativt tværfaglige informationssøgningsevner samt Wikipedia.

Gammeldags minister
I modsætning til det moderne arbejdsmarked, hvor det at skulle skrive en kronik om Amalie Skram eller løse 14 matematiske opgaver, inklusive andengradsligninger og udregning af saltproduktion i Tanzania på fire timer, er helt normalt, så er det indlysende en aldeles kunstig og urimelig situation at skulle forholde sig til emner uden internetopkobling, blot fordi man er blevet undervist i dem.

Selvom de allerskarpeste af elevbevægelsernes fremtidige folketingskandidater for SF og Enhedslisten naturligvis ikke har svigtet deres kald til at forsvare studerendes selvindlysende ret til ikke at blive stillet over for større krav, synes alle indvendinger at prelle af på en minister, der tydeligvis hader moderne ting lige så meget som unge mennesker.

Blomsten af Danmarks ungdom må derfor sætte deres lid til oppositionen, der heldigvis allerede har taget det tunge skyts i brug. Her taler jeg naturligvis ikke om påstanden om forligsbrud, men derimod Socialdemokratiets uddannelsesordførers rammende karakteristik af ministerens initiativ som intet mindre end »gammeldags«.


__
Mikkel Andersson er journalist og debattør og kan følges på Facebook og Twitter.

Kommentarer er lukket.