De tolerantes kamp for uvidenheden

Af Mikkel Andersson 0

Der er et helt bestemt ritual, der synes at gentage sig, når nogen ønsker data om asylindvandringen til Danmark. Det foregår nogenlunde sådan her: Nogen fra højrefløjen ønsker data, dele af venstrefløjen siger, at de data ikke er nødvendige, slet ikke kan bruges til noget og/eller, at det nok er lidt racistisk og skadeligt for integrationen, hvis de angiveligt ubrugelige/uretfærdige tal fremlægges.

Desværre for modstanderne af viden fungerer ritualet ikke så godt i Danmark. Efter mange års kamp lykkedes det i år at få Finansministeriet og Danmarks Statistik til at opgøre indvandringens omkostninger på trods af en ellers mangeårig kamp for retten til uvidenhed, hvor senest Helle Thornings regering ved sin tiltrædelse som noget af det første lukkede ned for en igangværende beregning.

Løkke-II regeringen satte imidlertid beregningen i gang igen, og beløbet viste sig så at være 33 mia.. Efterfølgende synes der ikke rigtig at være nogen, der er sure over, at man nu ved, hvad omkostningerne ved en konkret ført politik kan være, og det er naturligvis dejligt.

Men det forhindrer naturligvis ikke, at præcis samme cirkus nu kan blive genopført.

Dansk Folkeparti har nemlig for nylig foreslået, at Danmarks Statistik udarbejder en prognose for antallet af tredjegenerationsindvandrere i Danmark, hvilket selvsagt også er blevet mødt med den sædvanlige harme fra dele af venstrefløjen, der tilsyneladende i ramme alvor tror, at hvis Danmarks Statistik laver en kategori, der hedder tredjegenerationsindvandrere – ganske som man har kategorier som indvandrere og efterkommere – så har det nogen indflydelse på deres statsborgerskab eller nationalitet. Det har det ikke. At der så tilsyneladende er en del, som ifølge flere ikke ønsker at identificere sig som danskere er en anden sag og et emne til et senere indlæg.

Ude på det mere absurde overdrev, så er der ligefrem en formand for Folkekirkens mellemkirkelige råd, der sammenligner det, at man vil lave statistik på en klart defineret gruppe i samfundet, som man gør ift. så mange andre, med nazisternes jødestjerne ligesom de im- og eksplicitte racismebeskyldninger selvsagt også har floreret på sociale medier.

Hvis man er ynder af villet uvidenhed, kan man dog kigge misundeligt mod Sverige. Her har landets svar på Danmarks Statistik ikke lavet opgørelser af kriminaliteten blandt indvandrere siden 2005, fordi forkæmperne for uvidenheden har vundet der. Det er ellers noget, der årligt og ganske ukontroversielt laves opgørelser af i Danmark, ligesom der laves statistik over en million andre ting ift. køn, bopæl, indkomst, arbejdsforhold osv.

Naturligvis er det indlysende interessant at vide, hvilket antal der er tale om i forhold til tredjegenerationsindvandrere, hvis man skal vurdere fremtidige udfordringer med integrationen. Blandt efterkommere er der en meget høj grad af ægteskaber indenfor samme gruppe eller andre indvandrergrupper, dvs. at evt. kulturelle og socioøkonomiske mønstre også kan formodes videreført til tredje generation i en eller anden udstrækning.

Det er der også indikationer på sker. En nylig undersøgelse af uddannelsesniveauet blandt tredjegenerationsindvandrere viste et forstemmende lavt niveau i betragtning af, at der er tale om børn der er født af to forældre født og opvokset i Danmark. Der er altså indikationer på, at der også vil være problemer ift. integrationen af den gruppe, som det derfor oplagt vil være interessant at have så megen viden om, som muligt.

I forhold til arbejdsmarked og andet, er det fx relevant at vide, hvor stor en udfordring, man risikerer at stå overfor, selvom mangt og meget kan ændre sig, da en prognose ikke er mere eller mindre end et kvalificeret estimat baseret på tilgængelig viden. Som Jan Rose Skaksen, forskningschef ved Rockwool Fondens Forskningsenhed udtaler i ovenstående link, så “gør dårlige karakterer i folkeskolen det sværere for de unge med indvandrerbaggrund at få en uddannelse og dermed et job, hvilket i sidste ende er negativt for samfundsøkonomien.

Naturligvis er en prognose ikke en endegyldig sandhed, og en analyse af et fremtidigt antal ikke noget, der giver et fyldestgørende billede af samfundsforhold om 43 år. Der kræves megen mere info om arbejdsmarkedsforhold, kriminalitet og alt muligt andet i forhold til en gruppe, der stadig er i gang med at vokse op, og det vil vi få løbende, og dermed endnu bedre grundlag for at estimere, hvad der kan forventes – eller ikke kan forventes – at blive værre eller bedre fremover.

Uanset hvad man i øvrigt mener om asylmigration, åbne eller lukkkede grænser og integration samt hvor man befinder sig på det politiske spektrum, så skulle man dog mene, at mere viden altid er bedre end det modsatte.



Mikkel Andersson er journalist og debattør og kan følges på Facebook og Twitter.

Kommentarer er lukket.