Lad os hylde oldnordiske eksamensformer

Af Mikkel Andersson 0

Er der noget, som ingen har lyst til at være, så er det oldnordisk. Egentlig underligt, for det gik ganske godt for Danmark, dengang man talte oldnordisk, eller teknisk set oldøstnordisk. Danmark styrede da i forskellige perioder både England og store dele af Skandinavien. Godt nok via lidt tvivlsomme metoder, der involverede vikingeskibe og plyndring, men trods alt.

I debatten om internet til eksamen på gymnasierne, erklærede SFs undervisningsordfører Jacob Mark imidlertid, at et forbud var udtryk for en »oldnordisk måde at tænke uddannelse på«, noget han tydeligvis ikke mente positivt.

Jeg skal ikke selv kunne udtale mig med sikkerhed om Gorm den Gamle eller Knud den Stores uddannelsespolitiske tiltag, men er Marks påstand korrekt, så vil jeg gerne hylde oldnordiske eksamensformer.

Og det er tilsyneladende nødvendigt. For i forhold til spørgsmålet om internet til eksamen er selv borgerlige partier – hvoraf både Venstre og Konservative modsætter sig undervisningsminister Merete Riisagers (LA) tiltag – tilsyneladende henslumret i en reformpædagogisk induceret opiumsdøs, hvor det i ramme alvor betragtes som et problem, at eleverne skal testes i, om de har erhvervet sig andre færdigheder, end hvordan man betjener Googles søgefelt samt genvejstasterne til copy-paste.

Anledningen til forbuddet er en bekymring for snyd ved eksamen, og selvfølgelig er den bekymring reel. Selv om gymnasieelever i dag næppe er hverken mere eller mindre moralsk anløbne end tidligere, gør internettet det markant lettere at snyde.

Men muligheden for snyd bør ikke være den primære grund til at gøre som resten af vore skandinaviske nabolande og slukke netforbindelsen under eksamen.

Den primære grund til, at studerende skal være offline, er, at eksamen ikke er en simulation af en fremtidig arbejdssituation, hvor man ganske rigtigt næsten altid vil være online. Det er derimod en test af en elevs selvstændige analytiske færdigheder og evne til at syntetisere den viden, han eller hun har tilegnet sig gennem flere års undervisning.

Derfor er det ikke interessant, om en person er i stand til at fremgoogle en 12-talsopgave om »Et Dukkehjem« og parafrasere andres nok så glimrende pointer og iagttagelser ind som sine egne til eksamen i dansk. Det er derimod interessant, om eleven selvstændigt kan fremtænke og sige noget om den gode Noras genvordigheder og den brydningstid, som Ibsen skrev om og i.

Informationssøgning er et fantastisk værktøj. Men kun hvis man har forudsætningerne for at vide, hvad man skal lede efter og for at sætte sin viden ind i en kontekst. Folke- og gymnasieskolens fornemste opgave bør være at give eleverne den dannelse og de forudsætninger, der gør det muligt at bruge informationssøgning kvalificeret – ikke foregøgle dem, at Googles søgefelt er en substitut for selvstændige analytiske evner og viden.

 

Mikkel Andersson er journalist og debattør og kan følges på Facebook og Twitter.

Kommentarer er lukket.