Slappe penisser og store patter

Af Mikkel Andersson 0

Indledningsvis vil jeg komplimentere mig selv for at forene en absolut dækkende og retvisende overskrift med næsten alle ingredienser i perfekt clickbait. Dernæst vil jeg gå over til lødigt og udførligt at argumentere næsten helt gravalvorligt, og med kun enkelte platte ordspil, om både penis- og patte-relaterede emner.

Først, som praktiserende satiriker er der ingen tvivl om, at forslaget fra Alternativets pressechef om at medarbejdere og folketingsmedlemmer skulle indsende ubegejstrede dick-pics er noget nær humorens svar på grisen Særimner i Valhalla, der fungerede som en uudtømmelig kilde til flæsk. Der er heller ikke megen tvivl om, at forslaget umiddelbart forekommer plat og studentikost.

Skulle jeg lade som om jeg var sympatisør med Alternativet, ville jeg nok enten ignorere en sådan ide og så lade dem, der gerne ville lade deres penisser hænge andre steder end mellem deres ben, forlyste sig med det. Eller måske anbefale, at det med at lade presse, gæster og andet godtfolk på Centralhjørnet lege gætteleg om hvilket af de afbillede lem, der var en partiformandspenis, nok var en af de ideer, der var tænkt lidt for langt ud af boksen – selv for Alternativet.

Så kan man naturligvis fokusere på, at det var en pressechef, der fremsatte den dårlige ide. Men helt ærligt, chefer fremsætter dårlige ideer hele tiden, og dette var, ihvertfald ud fra de foreliggende informationer at dømme, næppe tænkt som andet en sjov gave til et sted, hvor en masse fra partiet drak øl og socialiserede i festligt lag. I det lys kan man måske godt forvente, at voksne mennesker gør præcis det, som de så gjorde, og siger, at den dårlige gaveide var dårlig.

Tag ikke fejl, som mediehistorie er den absolut oplagt, hvorfor man absolut ikke kan fortænke Jyllands-Posten i at bringe den. Hvis der er intern splid i et parti, er det altid en historie. Uanset om det er partiformandsunderbukser eller slappe penisser, der er stridens genstand.

Men som enkeltstående tilfælde, er historien om et fødselsdagsbillede af deflaterede penisser til en bar svær at se som andet en en plat og dårlig ide, der burde være kvalt i fødslen, og som også blev det.

Men i forhold til den forargelse, der så småt er begyndt at brede sig, så oplevede Danmark for nylig en anden sag, der minder lidt om penis-gate. Det var herrelandsholdet, der mødte kritik, fordi de i omklædningsrummet havde råbt “store patter”. Om problemet her var, at de nævnte attributer skulle være store, eller det blot generelt var et problem, at mandlige landsholdsspillere udtrykte deres begejstring for bryster, ved jeg ikke.

Og ja, der er selvsagt oplagte forskelle, for ingen chefer havde – så vidt vides – opfordret landsholdsspillerne til at råbe noget relateret til bryster. Men fællesnævneren er der, for ærlig talt tror jeg, ikke nogen er i tvivl om, at den eneste grund til at disse sager er kommet frem er, at de begge involverer nogle af de mere uartige dele på menneskekroppen. Og de dele er ret sjove, synes der at være en udbredt enighed om.

Så måske man blot – så længe ingen bliver tvunget til at råbe ting, de ikke har lyst til, eller sende billeder af ædlere dele til andre – kan mønstre en anelse overbærende over folks platheder, særlig dem som foregår i enrum eller dårlige ideer til værtshus-fødselsdagsgaver, som ikke bliver til noget, fordi de er dårlige.

Mikkel Andersson er journalist og debattør og kan følges på Facebook og Twitter.

Kommentarer er lukket.