Kære borgerlige. Hold nu op med at skære på erhvervsskolerne

Af Mikkel Andersson 0

Alle kender historien om, at Danmark i fremtiden skal leve af viden og ikke produktion, fordi kineserne laver alting hurtigere og billigere end vi. Derfor skal danske unge ind på gymnasiet, så de kan forberede sig på det uundgåelige universitet, hvor de senere kan lære noget om Foucault og analysere en masse symboler på en kreativ måde.

Men den historie trænger til at dø. David Holt Olsen, min kollega her på Berlingske, har – selvom han er inspektør på et industrimuseum – gjort sit bedste for at aflive forestillingen om Danmark som et afindustrialiseret land og lægge Richard Floridas falmede 2000er-hippe drømme om det kreative samfund, hvor en masse urbane mennesker lever af at klippe hinanden på en innovativ måde, i graven.

I de fleste henseender vil jeg være at finde blandt dem, der stiller sig bagerst i køen, når der skal uddeles brok over nedskæringer på uddannelser. Danmark er det OECD-land, der bruger mest på uddannelse, og generelt er særligt de danske universitetsstuderende, der som gruppe ender som samfundets allermest privilegerede både økonomisk og kulturelt, helt utrolig flæbelabile, når nogen piller den mindste smule ved deres uddannelser eller – Gud forbyde det! – verdens højeste SU.

Ikke desto mindre vil jeg hoppe om bord på socialdemokraternes kampagnevogn og undtagelsesvis brokke mig over uddannelsesnedskæringer. For Mattias Tesfaye og co. har fuldstændig ret i, at det er dybt lamt, at erhvervsskolerne nu skal skære 100 mio. kr.

I 2001 valgte knap en tredjedel af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse. Nu er det lidt under 20 pct. Samtidig er erhvervslivet i hastigt stigende grad ramt af mangel på arbejdskraft, hvor særligt byggeriet er hårdt ramt. Danmarks Vækstråd skønnede i 2015, at mangel på bl.a. faglærte kombineret med for mange akademikere vil betyde 85 mia. kr. i tabt vækst i 2025.

I manges øjne er det selvfølgelig ikke lige så frækt at arbejde i en kedelig industrivirksomhed eller være VVS’er som at lave en app eller skrive ph.d. om postkoloniale køns-identiteter i Herman Bangs forfatterskab. Men der er ikke desto mindre temmelig meget brug for førstnævnte, så derfor er det måske ikke lige nu, at der er behov for at hapse millioner fra dem, der skal lave den slags i fremtiden.

Hvis det argument ikke er nok, bør man erindre, at erhvervsskolerne faktisk synes at være ret gode til at skabe gode borgerlige vælgere. I modsætning til universiteterne, der kan forvandle selv den mest stoute studerende  med Venstrevestjyske rødder til en tekstdekonstruerende venstreradikal, hørbuksbeklædt alternativist eller radikaltstemmende DJØF’er, der forskanser sig i et københavnsk brokvarter eller Aarhus’ »Kreative Kile« i løbet af et halvt årti.

Så kære Liberal Alliance, Dansk Folkeparti & co. Når I engang finder ud af, at både asylstramninger og skattelettelser er borgerlig politik, så drop lige de erhvervsskolebesparelser. På forhånd tak.

Kommentarer er lukket.