Stor tak til Özlem Cekic

Af Mikkel Andersson 0

Det er virkelig svært at fastholde et emne på offentlige dagsorden. Så som en af dem, der mener, at omskæring af børn – uanset køn – bør være forbudt, vil jeg gerne komme med en stor tak til Özlem Cekic for så effektivt at sørge for, at omskæring i dag og de næste par dage kommer til at fylde godt op i medierne og den offentlige debat.

Det har hun gjort med en historie i bogen LæseRaketten, som uddeles til 175.000 skolebørn i de mindre klasser. Den handler om en pige, der glæder sig til sin nyfødte brors omskæringsfest. Om broderen glæder sig helt så meget fremgår indlysende nok ikke, da han i sagens natur ikke kan sige, om han har lyst til at få skåret dele af sin penis.

En af pigens veninder synes, at en sådan omskæring lyder som en dårlig ide og vil derfor ikke med til festen. Men fordi multikultur og dialog, så bliver alle alligevel glade og ender med at fejre, at et spædbarn uden medicinsk årsag og samtykke får skåret noget af sin krop og alt ender godt.

Hvis det lyder som et parodisk levn fra 90’ernes mest lalleglade multikulturelle og kulturrelativistiske overdrev, så er det nok fordi, det er det.

Skulle man være i tvivl, kan man eventuelt tage et kig på en erklæring fra organisationen, der betaler gildet, som forsvarer sig med bl.a. følgende:

…for os og for Özlem Cekic er det afgørende at lære danske børn så meget om andre menneskers hverdag, værdier, kultur og traditioner, som overhovedet muligt – og vise at mennesker med forskellige traditioner og ritualer på mange måder er ligesom os selv, og at det er urimeligt og sårende at man tager afstand fra børn på grund af deres familietraditioner.

Selvfølgelig skal børn ikke tage afstand fra hinanden på grund af ting, deres forældre gør, men i bund og grund er det en svært fascinerende forklaring, der – ord til andet – lige så godt kunne bruges til også at forsvare tolerance overfor og forståelse af kvindelig omskæring som familietradition.

Desværre er samtlige af Folketingets partier uvillige til at fremsætte et kønsneutralt omskæringsforbud.

Det er ellers ikke fordi, det er svært. Jeg har ellers flere gange pædagogisk redegjort for, at man kan indføre både ligestilling sikre børns ret til egen krop ved at fjerne ordet kvindelige i nedenstående paragraf, der forbyder omskæring af – kun – kvinder:

§ 245 a. Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år.

Men af uransagelige grund synes den ellers så i tiden fremherskende ligestillingsdagsorden ikke at have ramt lige netop spørgsmålet om drengebørns ret til at bestemme over egen krop.

Imidlertid synes modstanden mod omskæring af også drengebørn, som i forvejen er massiv, kun at vokse for hver gang emnet rammer den offentlige dagsorden, og før eller senere kommer det også på Folketingets. Forhåbentlig fører Özlems børnehistorie til, at den dag er kommet lidt nærmere.

__

Mikkel Andersson er journalist og debattør og kan følges på Facebook og Twitter.

Kommentarer er lukket.