Hvad gør socialdemokraterne, når de bliver tvunget til at opgive de afrikanske asyllejre?

Af Mikkel Andersson 0

Socialdemokratiets udlændingepolitiske udspil er historisk.  Ikke fordi det er realistisk, for det er det ikke. Det er derimod udtryk for et historisk skarpt markeret paradigmeskifte, fordi socialdemokraterne for første gang utvetydigt og aldeles umisforståeligt siger, at Danmark ikke skal modtage spontane asylansøgere. Og det er en glimrende udmelding.

Det nuværende asylsystem hjælper ekstremt få og relativt stærke asylansøgere, der sætter livet på spil for at komme til Danmark. Dem hjælper man så for ekstremt mange penge, man i stedet kunne have brugt på at hjælpe langt flere i nærområderne, der har langt værre forhold og ofte er relativt svagere, langt bedre. Det er hverken moralsk, humanistisk eller effektivt.

Det er også bydende nødvendigt at stoppe for asylmigrationen via spontan asyl, fordi Danmarks integrationsproblemer er store og kun vokser i takt med at flere kommer til. Og har man et problem, der ikke er nogen fungerende løsning på, er det en meget dårlig ide at gøre problemet større.

For at gøre det helt klart, hvad der er galt med Socialdemokraternes plan, så er det følgende:

Den kræver, at et – formodentlig Nordafrikansk – land indvilger i at lægge land til et såkaldt modtagecenter samt modtage asylansøgere, der ellers var kommet til DK. Desuden skal FNs flygtningeorganisation, UNHCR, indvillige i at overtage en stor del af det ansvar, som DK hidtil har haft for asylansøgere, som sætter foden på dansk jord.

Sådanne tiltag har været foreslået i et utal af varianter både i Danmark, EU og rundt omkring i diverse andre europæiske lande på forskellige tidspunkter, men de er aldrig blevet realiseret.

Jojo. Det er da teoretisk muligt, at Socialdemokraterne ikke desto mindre formår det, som ingen andre har gjort, og får forhandlet en aftale på plads med et nordafrikansk land samt FN/UNHCR efter en valgsejr. Det er også muligt, at mænd på 60+ år holder op med at forgude Bob Dylan i urimelig grad. Men at satse på det og vurdere det som realistisk ville være ekstremt naivt.

Derfor er det mest interessante ikke, om det lader sig gøre at realisere planen. Det er derimod, hvad socialdemokraterne har tænkt sig at gøre, når det står klart, at den er urealiserbar.

Hvis man har det som politisk målsætning, at folk som kommer til Danmark ikke skal kunne søge eller få spontan asyl i her (og derfor heller ikke familiesammenføring til Danmark), må man vel antage, at socialdemokraterne ikke har tænkt sig af sidde med hænderne i skøddet, når den næste asylkrise kommer?

Retten til spontan asyl er central i både FNs flygtningekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Så vil man gøre op med den bliver man nødt til enten at opsige eller til igenkendelighed omfortolke, hvordan de heorstratisk berømte konventioner bliver praktiseret.

Det er både Socialdemokratiet og Venstre, ihvertfald på papiret, endnu modstandere af. Og naturligvis indeholder S-udspillet den sædvanlige besværgelse om, at “Danmark skal overholde de internationale konventioner, vi har skrevet under på“.

Det er selvsagt også selve grunden til, at socialdemokraterne har udtænkt dette sindrige omend urealistiske forslag i første omgang. I stedet for blot at sige, at folk, der kommer til Danmark via sikre lande, ikke har krav på asyl.

I så fald kunne man sige, at alle der kommer til Danmark uden at have fået bevilget asyl på forhånd via FN eller lokale danske ambassader (hvis man ønsker et sådant system) enten bliver udvist til nærmeste sikre transitland eller oprindelseslandet, såfremt det er sikkert. Og kan de ikke udvises, så vil de komme på tålt ophold, hvor man ikke er garanteret andet end mad og tag over hovedet, indtil man frivilligt udrejser. Såfremt det er udsigterne, er der næppe mange, som vil rejse gennem 6-7 sikre lande mod Danmark.

Man kan naturligvis ønske, at det ikke var nødvendigt at gøre op med konventionerne. At det internationale samfund i stedet ville knæsætte princippet om, at asyl altid skal ske i de(t) nærmeste sikre lande, hvor hovedparten af flygtninge både  historisk og i nutiden bor, som resten af verden så forpligtede sig til at hjælpe. I stedet for at give enorme ressourcer til et langt mindre antal, der rejser gennem en række af sikre lande.

Det er imidlertid ikke noget, der er nogen realistisk udsigt til vil ske foreløbig – om nogensinde.

Indtil da så kan og bør Danmark naturligvis tiltage sig retten til selv at bestemme hvem, der får ophold i landet. Også selvom det kræver et opgør med en række bestemmelser i diverse konventioner.

Hvis socialdemokraterne derfor reelt ønsker det opgør med spontan asyl i Danmark, som de i udspillet advokerer, er det forhåbentlig kun et spørgsmål om tid, før de kommer til samme konklusion.

__

Mikkel Andersson er journalist og debattør og kan følges på Facebook og Twitter.

Kommentarer er lukket.