Den anstændige nazi-tourette

Af Mikkel Andersson 0

Igennem en årrække har jeg beskæftiget mig en del med Nazitysklands forbrydelser, i særdeleshed holocaust. Og når man for et par uger siden har stået i udryddelseslejrene Sobibor og Belzec i det sydøstligste hjørne af det nuværende Polen, og ved, hvordan regimets bødler her dræbte hhv. 150.000 og omtrent en halv million, er det unægtelig lidt pudsigt at høre nazismen inddraget som meget lidt subtil reference til dansk udlændingepolitik.

Noget de Radikales Morten Østergaard forleden gjorde, da han talte om en ”rødbrunt kabinet” bestående af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Brun er imidlertid ikke DFs farve, der som bekendt er gul, for analogien er naturligvis til fascismens velkendte brune farve.

Det burde være overflødigt at forklare, hvorfor analogien er lige så latterlig som den er ahistorisk, men lad mig gøre det alligevel, for en god ordens skyld:

Dansk asylpolitik indebærer, at man modtager en del mennesker, som er rejst hertil gennem en lang række sikre lande, og giver dem adgang til nogle af verdens højeste overførselsindkomster samt skatteyderbetalt skolesystem og sundhedsvæsen.

Nazisterne tvang folk ud af deres hjem i lande, hvor de typisk havde boet i generationer, og myrdede dem med hydrogencyanid- eller udstødningsgas eller ved massenedskydning.

Nazityskland er ikke en historisk rædsel, fordi de havde en stram indvandringspolitik (ret få flygtninge havde lyst til at komme hertil, det var ret beset omvendt), men fordi de myrdede egne borgere samt dem i en lang række lande, som de besatte efter at have indledt ekstremt blodige erobringskrige mod dem. So there’s that.

Efterfølgende har Østergaard da også erklæret, at det simpelthen bare var en måske lidt uheldig fortalelse som andre havde overfortolket. Og måske var det – den slags sker jo. Det ville dog have været sjovt at se, om han ville have henregnet udtalelsen til ups-kategorien, hvis alle havde fundet sammenligningen modig og ikke latterlig. Jeg tvivler lidt.

Men selvfølgelig mente stort set ingen, at det var en fornuftig udtalelse. For udover det sædvanlige hyperfrelste segment alleryderst på Carsten Jensen-fløjen, er der ret få, som tager DF-er-nazi-kortet alvorligt.

Man kan ikke længere slipper afsted med at sammenligne et eksplicit antidemokratisk og folkemorderisk regime i 40’erne med et næsten parodisk grundlovsliderligt parti i dagens Danmark, der absolut ikke advokerer folkedrab – heller ikke selvom man ikke kan lide deres tone. Selvom nazikortet måske var en trumf engang først i 1990’erne, er det for længst blevet devalueret til en ret dårlig hånd.

Netop derfor er det interessant, at det alligevel forekommer. Det virker som en slags refleksbetinget ytring, der simpelthen hænger fast som en slags dårlig vane. Som sygdommen Tourettes-syndrom skildres i populærkulturen, hvor man simpelthen ikke kan lade være med at udspy eder og forbandelser.

Man kan eksemplevis nævne Det Kongelige Teaters Morten Kirkskov, som erklærede, at Danmark var på vej udi fascismen, en fodboldtræner, der mente det mindede om nazismen, hvis et stort højreorienteret parti fik politisk indflydelse i Danmark, mens en interreligiøs konsulent i Kristeligt Dagblad mente, at registrering af borgere med som hhv. indvandrere og efterkommere, som Danmarks Statistik gør, var en ”digital [jøde]stjerne”. For nu at tage et par nylige eksempler blandt temmelig mange.

Naturligvis skal man have al muligt ret til at lave proportionsforladte sammenligninger og skyde sig selv i foden. Og som borgerlig kan man naturligvis kun glæde sig over, at så mange på venstrefløjen gang på gang er villige til at gøre det.

Kommentarer er lukket.