Når Facebook dræber samfundsdebatten

Af Mikkel Andersson 0

 

 Den tidligere formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Jens Philip Yazdani, lagde i går et længere indlæg på Facebook om danskhed og identitet. Som det vil fremgå, så kan man ikke længere finde det på Facebook, men det er her.

Yazdani tog afsæt i sagen om den tyske fodboldspiller med tyrkisk baggrund, Mesut Özil, som har forladt det tyske landshold, fordi han mente sig udsat for racisme. I den forbindelse skrev Yazdani, som selv har delvist iransk baggrund, et længere indlæg, bl.a. om, at han fandt det svært at holde med det danske landshold på grund af den danske indvandringsdebat. Til gengæld faldt det Yazdani nemmere at holde med det iranske landshold ved VM-slutrunden, forklarede han.

Et utal af mennesker delte Yazdanis indlæg med såvel positive som kritisk respons. Jeg delte det også med en kritisk kommentar om, at jeg fandt det meget underligt, at Yazdani på baggrund af politik og en angiveligt grov tone i den danske udlændinge- og indvandringsdebat, fandt det nemmere at holde med Iran end Danmark, i betragtning af at sidstnævnte er et parlamentarisk demokrati og førstnævnte er et totalitært islamistisk diktatur, der er rabiat antisemitisk og hænger homoseksuelle i kraner. Det svar kan man læse her.

Såvel Yazdanis indlæg og mit svar fik nogle hundrede likes og affødte heftig debat om identitet, indvandring og andet. Derudover blev Yazdanis oprindelige delt af 40-50 andre, hvor der også var heftig debat om et af tidens måske væsentligste emner.

Her til morgen forsvandt det hele. Jens Philip Yazdani kunne fortælle, at Facebook havde fjernet indlægget efter en eller flere klager fordi det angiveligt overtrådte Facebooks retningslinjer for “hadefuld retorik”. Hermed var alle de delinger – positive som negative – som et utal af andre på Facebook havde lavet af Yazdanis indlæg også væk. Reelt forsvandt størstedelen af debatten med et fingerknips.

Det er ikke første gang, at Jens Philip Yazdani sætter gang i en omfattende danskhedsdiskussion. Da hans deltog i Debatten på DR2 i september 2016 kunne Dansk Folkepartis Martin Henriksen ikke svare på, om Yazdani var dansk eller ej, hvilket førte til en ophedet debat om, hvad det ville sige at være dansk, så i forhold til det spørgsmål, er Yazdanis indspark naturligvis oplagt relevant.

På godt og ondt er den slags debatter, som provokerer til refleksion over identitet og nationalitet nødvendige og værdifulde – uanset ens eget syn på Yazdani og Henriksens udmeldinger. I et demokrati er debatten en essentiel måde at blive klogere på vores egne og hinandens synspunkter.

I dette tilfælde har Facebook effektivt dræbt en omfattende demokratisk debat borgere imellem. Og det er ikke første gang.

Dertil kommer, at der intet krænkende er er i Yazdanis indlæg. Man kan finde det fornuftigt eller ej, men efter alle gængse standarder for offentlig debat, så holder det sig ganske langt indenfor grænserne. Hverken i Danmark eller noget andet land er der noget i indlægget, som nogen domstol ville kunne dømme for hverken racisme, injurier eller andet.

Skal man være helt ekstremt pernitten, kan man antage det er problematisk, at Yazdani skriver, at han i en situation opfattede sig lidt som en ”Onkel Tom”. Imidlertid er det indlysende, at han bruger det om sig selv til at beskrive en følelse og en selvopfattelse – ikke en anklage mod nogen andre. Det kan man finde fornuftigt eller det modsatte, men uanset hvad er det ikke fornedrende for andre end ham selv.

Naturligvis er Facebook et privat medie, som må disponere som de vil. Men det er naturligvis også rimeligt at forholde dem den kendsgerning, at svært gennemskuelige censurpolitikker og tilsyneladende tilfældige fjernelser af indlæg, ikke tjener til at fremme debat og diskussion mellem mennesker, men derimod dræber helt centrale diskussioner om samfundsrelevante emner. Hvis det er noget, som Facebook ønsker, bør folk i det mindste være klar over det.

Det er også absolut rimeligt at afkræve mediet svar på, hvad det er i Yazdanis indlæg, som konkret har overtrådt deres retningslinjer og hvem, der konkret har taget beslutningen, og hvorvidt man kan klage sig til fjernelse af indlæg, man ikke kan lide, hvis bare man er mange nok.

Hvis ikke de vil svare på det, så er det om ikke andet nødvendigt at henlede folks opmærksomhed på, at det forholder sig sådan, og at Facebook uden nogen meningsfuld begrundelse kan lægge væsentlige debatter om samfundsforhold død via tilfældig censur.

På Radio24syv er jeg, sammen med Henrik Qvortrup, vært på mediemagasinet Q&A, der snart vender tilbage efter sommerferien. I den forbindelse vil vi forsøge at få en repræsentant for det sociale medie til at forklare og forsvare beslutningen om, at fjerne Yazdanis indlæg.

Det vil dog næppe lykkes. Vi har et utal af gange tidligere forsøgt at få repræsentanter fra Facebook til at stille op til interview og debat og forsvare deres dispositioner. Hver gang uden held. En oplevelse, som vi deler med ganske mange andre danske medier. Det er som at tale til en mur.

Men indtil Facebook tager sig sammen og indfører en gennemskuelig og begrundet moderationspolitik, skal de krænkelseslabile mimoser, der klager over almindelig samfundsdebat, tage sig sammen og lade være med at klikke sig ind på indlæg, der risikerer at forarge deres sarte sensibiliteter og i stedet læse nogle bøger om Totte og Lotte eller se en kattevideo.

Opdatering 28/8: Facebook har i en mail til undertegnede erkendt, det var en fejl at fjerne indlægget, og det er nu lagt online igen.

 

__

Mikkel Andersson er journalist og debattør og kan følges på Facebook og Twitter.

Kommentarer er lukket.